Ny touch-mobil fra Samsung har plads til to sim-kort
Såkaldte dual-sim-mobiler, det vil sige mobiler med plads til to sim-kort, er stadig en sjældenhed. Det spås dog, at sådanne modeller bliver mere og mere normale, da efterspørgslen skulle være der. Det giver for eksempel mulighed for at have både ens privat- og arbejdsnummer aktivt på samme tid i én telefon, eller man kan bruge den ekstra plads til et lokalt sim-kort, når man er i udlandet, hvis man vil spare nogen penge.
Også med 3G
Aktive samtidig
Begge sim-kort kan være aktive samtidig, mens kun det ene er aktiveret til udgående opkald. Hvilket sim-kort, der er aktiveret til udgående opkald, kan dog nemt ændres på siden af telefonen. Kontaktbogen i telefonen indeholder desuden kontakter fra begge sim-kort, og herinde kan man også sætte, hvilket sim-kort, der skal bruges, når man ringer eller skriver.
Ud over dual-sim-funktionaliteten byder Samsung B7722 også på en 3,2 tommer stor touch-skærm prydet af Samsungs egen brugerflade TouchWiz med tre startskærme. Der er også WiFi i modellen, og kameraet er på fem megapixel, og er desuden flankeret af en fotolampe.
Batteriet er på 1200 mAh, og det skulle ifølge Samsung være nok til 13 timers tale eller 420 timers standby.
Samsung B7722 skulle være i butikkerne allerede i denne måned til en pris på cirka 3.000 kroner.