Ny version af Apple Kort med nyt design begynder at rulle ud – kommer til Europa i 2020

Apple Kort i ny opdateret design og med nye muligheder begynder at rulle i USA - opdateringen kommer til Europa senere på året.

Ny version af Apple Kort med nyt design begynder at rulle ud – kommer til Europa i 2020

Apple har netop bekræftet, at det nydesignede Apple Kort er tilgængeligt for alle amerikanske kunder. Med i den nye version er forbedringer som bedre oversigt over gader, mere præcis fodgænger-muligheder, mere præcis adresseangivelse og mere detaljeret visning af gader, parker, bygninger, lufthavne og så videre.

 

Ny opdateret og forbedret Apple Kort klar i Europa i 2020

Apple begyndte testen af den nye Maps-app tilbage i december i de sydøstlige og centrale dele af USA.  Apple præsenterede den fuldendte lancering af Kort med en artikel, hvori vice president for Internet Software and Services, Eddy Cue, skriver, at Apple gør sit bedste for at skabe den ”bedste og mest private” kort-app i verden, der reflekterer måden, folk udforsker verdenen på.

“Det er vi meget opmærksomme på og det krævede, at vi opbyggede kortet fra bunden for at kunne genskabe måden, Kort forbedrer folks liv på – lige fra at navigere til arbejde eller skole eller til planlægningen af en vigtig ferie – alt sammen med privacy i kernen af det hele”.

Cue slår samtidig fast, at den nye version af Apple Kort vil rulle ud i Europa senere i år.

Se også: Offentlig transport i Apple Kort

 

Look around og Favorites

Udover at præsentere det nye design i Kort, sætter Apple også fokus på de nye funktioner, der kom til i iOS 13 så som Look Around på gadeniveau, der på nuværende tidspunkt er tilgængeligt i New York, San Fransisco Bay Area, Los Angeles, Las Vegas, Houston og Oahu, samt Collections hvor man kan samle lister over favoritsteder.

En anden ny funktion, der kom til i iOS 13, er Favorites, hvor man kan gemme ruteanvisninger til steder, man ofte skal finde vej til. Andre nyheder er Share ETA, information om flyafgange, indendørs kort over indkøbscentre og lufthavne, Siri-guide i naturligt sprog og real-time transitinformation i blandt andet San Fransisco, New York og Los Angeles.

Se også: Find billig iPhone 11

 

Øget fokus på privacy

Derudover er privatindstillingerne i Apple Kort værd at notere. Kort er ikke koblet til Apple ID. Alle personlige funktioner i appen ligger i enheden, og al data, der indsamles forbindes til tilfældige identifikatorer, der hele tiden nulstilles, og Apples servere går imellem placeringsøgninger ved at konvertere præcise lokationer, hvorfra man har søgt, til mindre præcise lokationer efter 24 timer.

Se også: Nyheder om Apple Kort