Ny version af internetbrowseren der klarer alt

Hvis du vil have en internetbrowser, der kan klare det hele, så er det Skyfire, du skal have fat i. Og den er netop udkommet i en ny version.

Ny version af internetbrowseren der klarer alt

Vil man have en internetbrowser på sin mobil, der kan streame alle formater på internettet, er der kun et at gøre. Nemlig at hente internetbrowseren Skyfire, der netop er kommet i en ny udgave.

Ny udgave med forbedret brugerflade

Den nye udgave har nummeret 1.5, og den har fået en forbedret brugerflade. Således er det i den nyeste version muligt at surfe i fuldskærm og med en mere fingervenlig brugerflade til touch-mobiler i kraft af større knapper og kinetisk scrolling. Der er desuden understøttelse af de nyeste versioner af både Flash 10 og Silverlight, så man kan se alle de online videoer, man har lyst til.

Hent det gratis

Du kan hente Skyfire gratis til Windows-mobiler både med og uden touch-skærm og til Symbian S60-mobiler uden touch-skærm på dette link eller besøge adressen m.skyfire.com i din mobils nuværende internetbrowser.

Det er desuden værd at nævne, at Skyfire skulle være klar med en version til Symbian S60-mobiler med touch-skærme i næste måned.