Nye billeder af iPhone 5

Nu er der kommet endnu flere billeder af Apples iPhone 5. Alt tyder på en større skærm, opdateret design og nyt bundstik.

Nye billeder af iPhone 5

Der har været et utal af rygter omkring den næste iPhone, der formentlig kommer til at hedde iPhone 5, og nye billeder lader til at bekræfte mange af rygterne.

De nye billeder stammer fra den kinesiske hjemmeside iLab, der specialiserer sig i reparation af mobiltelefoner. Billederne lader til at bekræfte de tidligere rygter om et nyt design, der minder en del om designet fra iPhone 4 og iPhone 4S. Det lader til at man er gået væk fra glasbagsiden og i stedet har fokuseret på en form for metal. Forsiden er næsten identisk med iPhone 4/4S. Den eneste forskel er umiddelbart at skærmen er lidt større og at frontkameraet nu er placeret i midten nær toppen.

Billederne viser også telefonen og dens indmad, når den er skilt fra hinanden, og det er noget, der i høj grad er med til at bekræfte produktets ægthed. Det er også værd at bemærke, at bundstikket på billederne er det nye bundstik, som Apple rygtes at introducere med den næste iPhone. Du kan finde alle billederne på dette link.

Apple forventes at præsentere iPhone 5 senere i år. Blandt nyhederne skal vi bl.a. finde NFC, 4G og mere RAM.

Photo:

Sagens videre forløb

Efterfølgende nyt og de absolut seneste nyheder om temaet. Redaktionen har bragt sagen videre. 25/7/2012 publicerede vi artiklen Skuffende iPhone-salg sender Apple-aktien ned – Læs mere her. Seneste tidende om temaet kan du læse her..