Nye billeder af Samsung Galaxy S3
Samsung Galaxy S3 er den mest omtalte mobil lige nu, noget man mærker på nettet. Derfor skal man måske være lidt skeptisk, når en producent der laver skærmbeskyttelse, lægger billeder op af det, der kan være den nye supermobil.
Producenten af skærmbeskyttelse må nødvendigvis have fået informationer om de præcise mål for Samsung Galaxy S3 og samtidig publicerer de så også billeder af den, til trods for at Samsung selv holder kortene tæt ind til kroppen. Så om billederne er autentiske, vil vi overlade til jer læsere at vurdere – den ser i hvert fald flot nok ud på billederne.
Er billederne gode nok, ser det ud til, at Samsung Galaxy S3 får samme skærmteknik som Galaxy Note, hvor man kan lave håndskrevne notater på skærmen, som så forvandles til almindelig tekst. Billederne viser nemlig note-appen S Memo, som findes på Note.
Bemærk i øvrigt, at der står 4G øverst på skærmen ved netværksdækning…