Nye funktioner i Chrome til Android
Chrome til Android er på mange måder den browser, som Android burde have været født med. Chrome er hurtig, lækker i brug og har – på trods af sin beta-anmærkning – masser af funktionalitet at byde på. Man kan f.eks. synkronisere sine bogmærker fra computerversionen, og det er også muligt at synkronisere åbne faneblade mellem sine enheder.
Med den nye version af beta-browseren kommer man med en ny indstilling, så webbrowseren altid tilgår de fulde hjemmesider i stedet for at man havner på mobiltilpassede versioner af siderne. Det er en funktion, der allerede er indbygget i standard-webbrowseren i Android 4.0, og det giver dermed en grund mindre til ikke at bruge Chrome på mobilen.
En anden mulighed, der tidligere manglede, var at kunne placere bogmærker fra Chrome til Android som genveje på mobilens startskærm. Man måtte nøjes med bogmærker fra standard-webbrowseren, men nu er det altså også tilføjet i Chrome til Android.
Man kan desuden nu angivelige hvilke apps, der skal håndtere forskellige typer links, som man klikker på i Chrome.
Chrome til Android er fortsat kun tilgængelig, hvis man har en smartphone eller tablet med Android 4.0. I så fald kan programmet hentes direkte fra Google Play.