Nye iPAQ fra Compaq

Et nyt kuld i Compaqs iPAQ-familie er netop kommet til verden. Med afsæt i det nye Pocket PC 2002 operativsystem tilfører de nye håndholdte modeller en nye egenskaber og trådløse muligheder

Nye iPAQ fra Compaq

Det sker blandt andet ved integration af Bluetooth teknologien. De mobile medarbejdere har aldrig haft bedre vilkår og kan nu være “altid online” med højhastighedsforbindelse til den håndholdte Pocket PC.

I torsdags løftede Compaq sløret for tre nye håndholdte iPAQ-modeller;

H3760, H3850&H3870. Alle modeller understøtter trådløse Bluetooth netværk – i H3870 er Bluetooth integreret, mens de andre modeller kan udvides med en Expansion Pack, der giver adgang til Bluetooth teknologien.

De nye iPAQ's bygger videre på de styrker, der allerede har gjort iPAQ til markedets bedste PDA”er. Med udgangspunkt i Microsofts nye operativsystem og det sølvfarvede, eksklusive design, har Compaq tilført den lille håndholdte

en række nye interessante egenskaber.

– Markedets bedste Pocket PC er blevet endnu bedre. Med de nye udvidelsestilbud og de trådløse muligheder opfylder iPAQ”en selv den mest forvænte brugers behov. Ved at kunne skræddersy en trådløs løsning med udgangspunkt i iPAQ”en åbner vi helt nye muligheder for virksomheder, der

ønsker ubegrænset mobilitet for sine medarbejdere, vurderer Jakob Sørensen,

produktchef for håndholdte, Compaq Computer.

Blandt de nye egenskaber i H3800 serien er en udvidet hukommelse (til 32MB ROM og 64 MB RAM), et integreret SD-slot til memory udvidelse, en opgraderet skærm med mere end 65.000 farver samt en forlænget batterilevetid. iPAQ H3760 har de samme specifikationer, som den nuværende H3660 model, men er blevet opgraderet med 32MB ROM og Microsofts nye operativsystem. Hjertet i de nye PDA”ere fra Compaq er en Intel StrongARM 206 MHz – markedets hurtigste tilgængelige processor. Både H3700 og H3800 serien er fuldt ud kompatible med de Expansion Packs, som findes på markedet i dag.

Compaq iPAQ H3760 kan leveres ultimo oktober og kommer til at koste cirka vejl. kr. 5.499,- incl. moms.

Compaq iPAQ H3850 og H3870 (med integreret Bluetooth) kan leveres til november og kommer til at koste henholdsvis ca. vejl. kr. 5.999,- og 6.999,- incl. moms.