Nye iPhones i aften – se, hvad du har i vente

I aften lancerer Apple nye iPhones og du kan naturligvis følge med her på mobil.nu, når det går løs kl. 19.00.

Nye iPhones i aften – se, hvad du har i vente

Der går mange rygter om, hvordan de nye iPhones bliver.

Nye billeder viser flere af de ting, som rygterne den seneste tid har cirklet omkring. Nemlig at bagsiden tilsyneladende bliver mere mat end den nuværende skinnende bagside, mens højtaleren over skærmen er rykket længere op for at gøre plads til et ekstra kamera, således at den nye model understøtter videosamtaler.

Som nogle rygter har indikeret, ser den letgenkendelige kromfarvede kant også ud til at være væk, og er i stedet erstattet af en mere anonym sort kant.

Der spekuleres i, at Apple lancerer tre nye iPhones i aften. Nogle af nyhederne bliver 3-megapixelkamera med autofokus. Processoren skulle ligeledes være hurtigere og have mere arbejdshukommelse, og så skulle der være bedre GPS-muligheder.

Der tales også om, at den nye iPhone får Oled-skærm, hvilket gør den mere lysstærk, giver skarpere billeder og længere batteritid.

Rygterne, som blandt andet findes på bloggen Celladdict siger også, at den får indbygget FM-sender.

Modellerne skulle ramme butikkerne 17. juli og ud over to modeller med 16 og 32 GB hukommelse tales der også om en model specielt rettet mod det kinesiske marked. De to første modeller ventes at få en pris på henholdsvis 199 og 299 dollar – forudsat, at man tegner abonnement.

Der tales faktisk også om en iPhone Nano, men det får vi afklaring på i aften.

Mere til sagen

Artiklen krævede en opfølgning. Redaktionen gik et skridt videre. 30/11/1999 postede redaktionen en ny vinkel med sagen om Her er den nye iPhone 3G S! – Artiklen kan du læse her. Tjek de seneste nyheder om emnet her.