Nye Sony Ericsson-modeller den 6. februar
Der har været mange hede spekulationerne om nye Sony Ericsson-modeller på det sidste. Den tynde Sony Ericsson W880 bliver en af mange ny modeller, som Sony Ericsson viser frem den sjette februar. Det fortalte Sony Ericsson CEO Miles Flint i dag, da Sony Ericsson præsenterede tallene for fjerde kvartal 2006. Udover Walkman-logoet har W880 blandt andet også 3G, og der er sluppet så mange informationer ud om modellen, at de har valgt at sende et par officielle billeder ud af den i forvejen.
Ugen efter Sony Ericsson-lanceringen løber årets 3GSM World i Barcelona af stabelen og her kommer vi til at se endnu flere nye mobiltelefoner fra alle de store mobilproducenter.