Nyt billede bekræfter Apple dropper aluminium på ny iPhone
Rygterne fyger af sted, når det gælder Apples næste iPhone, eller iPhones, skulle man måske nærmere sig. Det forventes, at Apple kommer med en iPhone 5S, vi forventer en mindre opdatering til iPhone 5, men også, at Apple kommer med en billig version af iPhone, for at nå ud til det marked, som ikke har råd til at betale over 5.000 kroner for en mobil.
Det bliver spændende at se, hvilke funktioner Apple drosler ned på eller måske helt dropper i en eventuel billig udgave af iPhone. Noget af det, der spekuleres meget omkring, er, at Apple vil droppe aluminium til fordel for polycarbonat. Polycarbonat bliver blandt andet brugt på Nokia Lumia 920.
Materialet har en stor slagfasthed og er næsten umuligt at slå i stykker.
Stor guide: Masser af smart tilbehør til iPhone og iPad
Og rygtet om netop polycarbonat har nu fået ny næring, efter at et nyt billede er blevet lækket på nettet.
Billedet kan naturligvis være fup, men det er nærliggende at tro, at den billigere udgave af iPhone bliver lavet i polycarbonat.