Nyt iPhone Magasinet på hylderne i dag
Årets fjerde udgave af iPhone Magasinet er endelig kommet på gaden, og vi præsenterer stolt de første indtryk af iPhone 4S, som jo kommer i de danske butikker på næste fredag.
Udover at kigge nærmere på den nye hurtige telefon med det gode kamera, så giver vi dig også en kæmpeguide til de 38 bedste gratis applikationer, og masser af tips og tricks til din iPhone.
Du kan læse mere om, hvordan du laver dine egne spil – uden at programmere og så giver vi gode fifs til, hvordan du på sjoveste vis kommer i gang med at blogge fra din iPad.
Er du fristet af at kaste dig ud i jailbreaking af din iPhone, så har vi lavet en guide, der på sikker vis, kan hjælpe dig i gang.
Du kan finde iPhone Magasinet i disse butikker, og du kan købe iPad-udgaven ved at følge dette link. (Der har været lidt problemer med vores applikation i iTunes Store, men vi er på sagen, og håber snarest at eventuelle fejlmeldinger bliver elimineret.)
HER kan du tegne et almindeligt abonnement på iPhone Magasinet.