Nyt lavprisselskab på 3s net
Det danske mobilmarked har fået en ny aktør på markedet ved navn Oister. Lavprisselskabet skal ud og konkurrere på mobilt bredbånd med billigere priser, under parolen frihed, hurtighed og billighed. Prisen for 2 Mbit/s i download vil blive 199 kroner om måneden – noget der kan skære lidt mod Call me’s billigere pris på 149 kroner for de standardiserede 3,5 Mbit/s.
– Call me er blandt andet én af vores konkurrenter, men vi håber og tror da også at det kan lykkedes os, at få taget kunder fra dem. Her kommer det jo også an på kvaliteten af netværket og hvilke reelle hastigheder man virkelig får, siger Kenneth Boye, der er direktør for Oister.
I første omgang satser de kun på 2 Mbit/s, men vil udvide på et givent tidspunkt. Som det første lavprisselskab benytter Oister sig af 3’s netværk, som vi flere gange på Mobil har kåret som det bedste i landet.
– Vi anvender 3's Turbo 3G netværk som ved adskillige tests er kåret til landets bedste, og så sørger vi for, at kunden hele tiden får den bedste handel hos os og den bedste service, så enkelt er det
For de kunder der vælger at tilmelde sig inden nytår, tilbyder lavprisselskabet et introduktionstilbud på 169 kroner om måneden i stedet for de 199 kroner.
Mere om sagen
Næste kronologiske historie om temaet finder du her. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 30/11/1999 gik redaktionen videre med sagen; Nyt lavprisselskab har 3 som diskret ejer – Du kan læse det videre forløb her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.