Nyt Linux til Nokias internettablets
Nokia har stadig ikke lanceret deres første mobiltelefon med trykfølsom skærm, men alligevel har de faktisk allerede lavet modeller med netop trykfølsomme skærme i en årrække. Deres såkaldte internettablets, der nærmest er små bærbare computere, gør nemlig brug af en stor trykfølsom skærm.
Til de to nyeste internettablets, N800 og N810, har Nokia netop udgivet en opdateret udgave af deres Linux-baserede styresystem Maemo OS2008. I den nye udgave er flere ting blevet forbedret. Blandt andet er der kommet en funktion, der automatisk tjekker for opdateringer til de programmer, man har installeret, ligesom der også er kommet muligheden for at opdatere firmwaren Over The Air (OTA), det vil sige uden at man skal tilslutte enheden til en computer først og gøre det derfra.
Det tidligere e-mail-program er nu blevet erstattet af programmet Modest, hvilket skulle give en bedre understøttelse. Desuden er GPS’en også blevet opdateret til A-GPS i den nye udgave af OS2008, hvilket gør, at den burde fange et signal hurtigere.
Opdateringen til den nye udgave af Maemo OS2008 er gratis, og skulle være tilgængelig ved hjælp af Nokia Internet Tablet Update-programmet.
Sidste nye om temaet
Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. Redaktionen fulgte op på historien. 30/11/1999 kørte vi en ny vinkling på emnet Intel fremviser Atom-baseret MeeGo-tablet – Næste artikel om temaet finder du her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..