Nyt liv: Sony Ericsson X10 får alligevel Android 2.3
Sony Ericsson har tidligere meldt ud, at deres X10-serie ikke ville kunne opgraderes til Android-versioner nyere end Eclair, Android 2.1. Nu lyder der dog nye toner fra Sony Ericsson på deres blog – toner, som formentlig vil vække glæde hos de fleste X10-brugere.
For i løbet af sommeren vil man nemlig kunne opdatere sin X10 til Android 2.3, Gingerbread. Ifølge bloggen er det blevet muligt at lægge Android 2.3 i X10 grundet det arbejde, som Sony Ericsson har haft med at udvikle Arc, Neo og Play.
Opdateringen kommer også som konsekvens af stor efterspørgsel fra brugerne, lyder det på bloggen.
De andre X10-modeller, Mini og Mini Pro, vil desværre ikke kunne opdateres til Android 2.3 og det samme er tilfældet med X8.
Kilde: Sony Ericsson blog