Nyt Madonna-album kun på mobilen
Et eksklusivt samarbejde mellem Madonna og mobilselskabet 3 udløser nu en frugtbar aftale. Hele Madonnas nye album Confessions On A Dancefloor får i første omgang udelukkende premiere på 3. Fra den 7. november vil 3’s kunder hver dag kunne downloade en ny sang fra albummet.
Det er første gang at et helt album får premiere på mobiltelefonen, og det bliver bestemt ikke den sidste gang.
Allerede nu kan 3’s kunder hører Madonnas nye single Hung Up, der har samplinger fra ABBAs klassiker Gimme, Gimme, Gimme. Singlen skulle i realiteten havde været eksklusivt på 3 inden den fik premiere i radio og tv, men her på redaktionen erfarer vi, at det ikke er tilfældet.
På grund af at singlen er lækket på internettet spiller radio og tv den også fra i dag. Men hvis alt holdes inden for lovens grænser, skulle 3 kunne præsentere videoen alene hos selskabet, når musikvideoen er klar.