Nyt mobilfilm projekt fra Robert Redford

Tilbage i 1981 stiftede skuespilleren Robert Redford Sundance Institute. Filmselskabet har nu indgået et samarbejde med GSM Association om at lave film til mobiler.

Nyt mobilfilm projekt fra Robert Redford

Det var Redford selv, der på et pressemøde, oplyste om vigtigheden af mobiltelefoner. Han er af den mening, at de er blevet "den fjerde skærm" efter biografen, TVet og computeren. GSM Association repræsenterer flere hundrede operatører i over 200 lande.

Indtil videre skal seks udvalgte instruktører i gang med at lave film til mobiler. De færdige projekter vil blive fremvist på 3GSM World Congress i Barcelona i Februar 2007. Er man til stede, kan man downloade filmene direkte til mobilen. Efter showet vil filmene være tilgængelige fra forskellige operatører.

Sundance Institute er for de uafhængige og nyskabende instruktører, og sådan har det været siden deres start. Instituttet har også sin egen årlige filmfestival.