Nyt nummer af Mobil i kioskerne nu!
Den nye generation af mobiltelefoner, Nokia E90 og Sony Ericsson P1, er netop sendt på gaden. I dette nummer af Mobil finder du en fire sider lang test af begge modeller. De er spækket til det yderste med funktioner – de imponerer!
Vi tester også Nokia 8600 Luna, Motorola Q9, Sony Ericsson W660 og S500. Også 3G-versionen af LG Shine, KU970, har vi testet samt headsettene S9 fra Motorola og BT50 fra Sony Ericsson.
Derudover sætter vi spot på GPS. Først og fremmest med en supertest af 10 ar markedets bedste løsninger. Det gælder de "rigtige" GPS’er til bilen, smartphones med indbygget GPS og så GPS-løsninger på hukommelseskort, som mange mobiltelefoner kan bruge i dag.
Vi fortæller også, hvordan GPS virker og er opstået. Det involverer saftige sager fra Rusland og Sydkorea, et nedskudt fly og minsandten om ikke også den tidligere amerikanske cowboy-præsident, Ronald Reagan, er involveret.
Som sædvanlig kan du læse om mobiltelefoner, der kommer på markedet lige om lidt, du kan få alle de aktuelle historier fra mobilverdenen, holde dig opdateret om mobiltelefonerne i vores 13 sider store guide med mere end 160 forskellige produkter.
Endelig kan du også vinde Nokia 6110 Navigator – med den i hænderne kan du altid finde vej.