Officielt mere af Prada

Opfølgeren til LGs Prada-mobil har fået et antal nye funktioner, der gør den til en af de mest avancerede Java-mobiler.

Officielt mere af Prada

Forhånds-oplysninger om en ny Prada-mobil med tastatur har vist sig at være sande. Faktisk er den nye model betydeligt mere veludrustet, når det gælder funktioner, end sin forgænger.

Hos LG er man meget selektiv, når det gælder hvilken information, man slipper ud om den nye mobil, og henviser til den kortfattede pressemeddelelse. Dog kunne Erik Andersson fra LG oplyse, at der ikke var tale om en smartphone fra LG.

I stedet er det en Java-mobil, hvor vi kan vente os samme brugerflade som den første Prada-mobil, hvor det meste styres fra den trykfølsomme skærm. Men takket være det store Qwerty-tastatur, Wlan og Turbo-3G, er det nu en af de mere avancerede Java-mobiler, og det skal nok lokke en del købere til, der ellers ville have valgt en smartphone med tilsvarende finesser.

Ifølge LG vil mobilen også være for forsynet med et 5-megapixelkamera, med optik fra Schneider-Kreuznach. Desuden skulle den version med Turbo-3G kunne klare hastigheder på op til 7,2 Mbit/s.

Ifølge ubekræftede oplysninger vil størrelsen på mobilen være 104,5 x 54 x 16,8 millimeter, og telefonens skærm er med en opløsning på 240 x 400 pixels.

Telefonen skulle være til salg i løbet af det fjerde kvartal i år, men der er endnu intet prisleje til mobilen.