OL i mobilen med 3
Det er resultatet af en aftale, der er indgået mellem 3 og DR. DR leverer i perioden 13. – 29. august levende billeder til 3’s mobiltelefoner. Med flere timers højdepunkter fra OL, vil 3’s kunder gratis kunne følge med, hvis der bliver slået ny olympisk rekord.
– Levende billeder fra OL på din 3Mobil er endnu et eksempel på 3G-teknologiens muligheder. Man kan på sin 3Mobil se fodboldmål og kampsammendrag fra SAS-ligaen, følge med i OL-rekorder samt ringe til venner og dele begejstringen via en videosamtale. Det vil mange sportsinteresserede helt sikkert udnytte, når de midt under OL, er nødt til at være på farten, siger Mika Bildsøe Lassen, Kommunikationschef hos 3.
På baggrund af de levende billeder fra DR laver 3 et kampagnesite på 3Mobilerne, hvor man kan følge med i resultater fra OL, læse baggrundsinterviews og følge udviklingen.
– Vi er i DR interesserede i at give danskerne mulighed for at følge med i OL, også selv om de er på farten. 3G teknologien er med den højere båndbredde rigtig interessant når det gælder levende billeder til mobilen. Vi er glade for, for første gang, at kunne tilbyde 3’s kunder adgang til alle OL højdepunkterne direkte på mobiltelefonen, udtaler Erik Henz Kjeldsen, Programchef, DR.