Oneplus fisker efter betalingsviljen for Two
Oneplus’ direktør Pete Lau gik ud på det kinesiske sociale netværk Weibo med et åbent spørgsmål om, hvad der ville være rimeligt at betale for en Oneplus Two med Snapdragon 810 som processor.
Da nogen forslog 2500 RMB (godt 400 dollar), kommenterede han, at det lød rimeligt.
Det hele kunne opfattes som en spontan diskussion, hvis ikke Android Authority havde opdaget, at præcis samme samtale med andre deltagere gik for sig på Twitter på omtrent samme tid. Her var det Oneplus’ medstifter Carl Pei, der stillede spørgsmålet om hvor meget, de burde tage for en Oneplus 2 med Snapdragon 810.
Nogen svarede 400 dollar, og Carl Pei svarede, at det lød rimeligt.
Se listen: De mest populære mobilabonnementer
OnePlus Two får pris på cirka 2.700 kroner
Med en pris på godt 2.000 kroner for en topmodel var Oneplus One et fund. I interviews har repræsentanter for Oneplus sagt, at de solgte telefonen for lige over produktionsprisen, og de så det som en Silicon Valley-strategi, hvor man begyndte med at næsten at give sit produkt væk for at etablere sig som mærke, som man siden kan kapitalisere på.
Samtalerne ovenfor kan derfor ses som et forsøg på at se, om en prisstigning på opfølgeren kommer til at fungere. 400 dollar ville med dagens kurs give en dansk pris på cirka 2.700 kroner. Af kommentarerne på Android Authority at dømme, synes deres læsere, at det er en rimelig pris for Oneplus’ næste topmodel. Hvad synes I? Skrive og kommenter!