OnePlus One stiger i pris
OnePlus er kendt og berygtet for ekstremt lav pris for deres glimrende OnePlus One mobil samt marketing, der ofte bevæger sig på kanten af det socialt tilladelige.
Nu har de dog annonceret et nyt tiltag, som de nok ikke laver så meget marketing på – One stiger nemlig i pris på grund af den svage euro, skriver flere internationale medier.
Den lille udgave med 16 GB stiger 30 euro og den større udgave med 64 GB stiger med 50 euro. Det svarer til henholdsvis cirka 225 og 370 kroner. Lige nu er prisen dog stadig den samme på det danske site.
OnePlus One er ikke verdens letteste mobil at få fat på, almindelige købere kan kun købe den om tirsdagen, ellers skal man have en invitation til at købe den.
Se mobilprisguide: Find billig mobilabonnement.
Læs test, bedømmelser og anmeldelser af telefoner fra OnePlus