Opbakning om mobilspils-pris
International Mobile Gaming (iMG) Awards er et nyt initiativ, der skal booste spiludviklingen til mobile enheder.
I en pressemeddelese oplyser NVIDIA i går, at tre sværvægtere har meldt sig som sponsorer. Der er tale om Nokia, Orange Partner Programme og Alias. Hvor de to førstnævnte er gamle kendinge i mobilverdenen, er Alias nok mere ukendt for Mobils læsere. Alias er en førende udvikler af 3D-teknologi og har eksisteret siden 1983.
NVIDIA har for nylig lanceret hjemmesiden www.imgawards.com, der skal fungere som en portal, hvor spiludviklere kan tilføje titler til konkurrencen. Her kan man finde oplysninger om reglement, en FAQ, særlige features m.m.
Prisen er især indstiftet for at skubbe til 3D-grafikken i mobile enheder, hvilket er noget som både NVIDIA og de tre sponsorer ikke overraskende tror på