Opdatér din mobil over mobilnettet!

BenQ Mobiles program for Service Over Air (SOA) er branchens mest omfattende. SOA gør det muligt for brugerne at udvide og opdatere mobilsoftware når som helst og hvor som helst. Med SOA er man ikke afhængig af adgang til pc - det hele foregår via mobilnettet. Det giver brugerne langt større fleksibilitet og øget mulighed for at skræddersy deres mobiltelefon efter deres helt egne behov.

Opdatér din mobil over mobilnettet!

– Vi har en klar ambition om at være blandt de bedste på mobilmarkedet, og derfor skal vores kundeservice selvfølgelig også være i top. SOA-programmet vil bringe BenQ-Siemens helt op i eliten, når det gælder kundeservice og brugervenlighed, siger Stig Gronemann, BenQ Mobile:

SOA – Services on Air

SOA gør det muligt at udvide og opdatere sin mobilsoftware, uanset hvor du befinder dig. Den fulde servicepakke består af fire kategorier: 1) software opdateringer, 2) fjerndiagnose, 3) download af mobilsoftware og 4) opdateringer af telefonindstillingerne. Prisen for SOA er indeholdt i de almindelige operatørtakster.

For at få adgang til softwareopdateringerne skal kunden blot aktivere funktionen "Software Download" i sin mobil. Derefter overføres data direkte til mobilen gennem GPRS. Softwareopdateringen bliver automatisk installeret, når man genstarter mobiltelefonen.

Med fjerndiagnose (remote diagnostics) hjælper BenQ Mobile kunden med opsætning og konfiguration af mobilen samt med software-relaterede problemer. En intelligent serverapplikation analyserer ganske enkelt alle fejl, som forekommer og kommer herefter med løsningsforslag. Dermed får brugeren et nemt og godt alternativ til traditionelle kunde-hotlines.

SOA gør det let at downloade nyt indhold til mobilen. Ud over at gendanne data, som brugeren ved en fejl kan have fjernet, så kan man også få ekstra gratis indhold til sin mobil – f.eks. ekstra sprog til den intelligente ordbog T9..BenQ Mobile planlægger desuden på sigt at linke til tilbud på operatørernes egne portaler.

Opdateringer af mobiltelefonens indstillinger er både hurtigt og nemt med SOA. Kunden beder om de nødvendige indstillinger på internettet. Derefter bliver indstillingerne direkte leveret til mobilen. Databasen rummer Indstillinger fra over 500 operatører i flere end 120 lande.