OPDATERET: 25 telefoner fra Motorola – halvdelen med kamera

OPDATERET: 25 telefoner fra Motorola – halvdelen med kamera

Farveskærm og kamera er gennemgående indhold i de 25 telefoner, som Motorola – ifølge Wall Street Journal – sender ud i butikkerne inden nytår.

Motorola lider under dalende salgstal. Men firmaet tror på, at man igen kan sidde på den grønne gren, hvis man spytter langt flere nye telefoner ud til kunderne.

Det ligner lidt den strategi, som Nokia har. Finnerne sender rigtigt mange nye og avancerede modeller ud i disse måneder.

Og antallet af nyheder har netop været et problem for Motorola.

Af de 25 nye telefoner vil 85 procent være med farveskærm, mens op mod halvdelen får et kamera indbygget.

Motorola fortæller til Magasinet Mobil, at 18 af modellerne er disse, der blandt andet tidligere er vist på CeBIT, CTIA og 3GSM:

A388c – GSM

A760 – GSM, Java+Linux

A835 – 3G/UMTS

C210 – CDMA1X

C230 – GSM

C350 / C352 – GSM

T722i – GSM

T725 – EDGE

V290 – GSM (kun i Asien)

V295 – GSM (kun i Asien)

V600 – GSM

V810 – CDMA1X

V868 – CDMA1X

E310 – CDMA1X

E365 – GSM

E380 – GSM

E390 – GSM

De resterende telefoner er endnu ukendte, men vil både være GSM og CDMA-telefoner, oplyser Motorola.