Opdateret Android Auto med nyt design er kommet

Google gør så småt klar til at rulle nyt design ud til Android Auto - blandt andet dark mode og bedre læselig skrifttype er blandt nyhederne.

Opdateret Android Auto med nyt design er kommet

For et par måneder siden lovede Google, at der ville komme et nyt design af Android Auto, og nu er det her. Opdateringen er allerede begyndt at rulle ud og på Reddit har flere brugere fortalt, at de har fået den ved at opdatere til den nyeste version af appen – den, der hedder 4.4.592344. Det ser dog ud til, at det er en server-side-opdatering. Det betyder, at selv med den nyeste version downloadet, er man nødt til at vente på, at man bliver aktiveret.

Se også: Find billige Android mobiler

 

Android Auto med nyt design – bl.a dark mode

Netop designet er supervigtigt, når det gælder brugerflader i bil-apps som Android Auto og Apple CarPlay. De hjælper til med rutevejledning, at holde føreren opdateret online samt underholdning under bilturen, samtidig med at det hele skal foregå på en måde, der er sikker i trafikken.

Derfor er det altid positivt, når selskaberne bag appene forbedrer brugervenligheden og det visuelle. Indtil videre ser Android Autos nye udseende ud til at være rigtigt fint og der er for eksempel kommet en dark mode-indstilling og teksten har fået en anden skrifttype, der gør den lettere at læse.

Se også: Nyheder om Android Auto