Opdatering giver Android Ur-appen fleksibel widget med mere
Ur-appen i en smartphone lever en ret anonym tilværelse, selvom de fleste bruger den dagligt, så vi ikke kommer for sent til tante Odas fødselsdag, eller måske til at tage tid på løbeturen eller tage tid morgenæggets kogetid.
I og med Android 5.0 Lollipop er uret i Android imidlertid blevet forbedret betydeligt. Det er for det første blevet en fritstående app, hvilket betyder, at det er meget enklere at komme med uafhængige opdateringer af det.
I version 4.3 er der for det andet kommet en del nye ting, blandt andet muligheden for at ændre størrelse på widgetten på startskærmen.
Se også Sammenlign priser på Android mobiler
Understøtter nu også Android Wear
Andre nyheder er, at appen vil understøtte lyd via Android Wear, samt nye animationer, når man foretager indstillinger i appen og den slags.
Førstnævnte har forbindelse til de nye features, der kommer med Huawei Watch og Asus ZenWatch 2, der har højtalere. Det betyder, at ur-appen nu også kan sende lyd til dit smartwatch. Og så kan du altså helt selv justere størrelsen på widgetten, og endelig skulle alle nu kunne bruge Night Mode uden problemer.
Det er en simpel app, og det samme er opdateringen. Men vi kan godt lide, at Google også giver sig tid til at se på disse basale apps.
Den er ikke kommet ud i Play Store endnu, men hvis du bare ikke kan vente, er her et link til at downloade den allerede nu.
Se også: Nyheder om Android