Opdatering : iPhone til Europa i December
Opdatering:
Vi har, ligesom andre, fået informationerne gals i halsen, om man vil. Det var ikke regnskabsår, men kvartal man taler om. iPhone skulle dermed dukke op her i Europa i december måned i de større lande, og vi kan, i bedste fald, håbe på januar 2008.
Allerede da Apple-boss Steve Jobs tilbage i januar præsenterede iPhone, blev det oplyst, at iPhone også ville komme til Europa. En præcis dato blev dog ikke nævnt. Det eneste der blev oplyst var, at den ville komme engang i slutningen af 2007.
Nu har Apple dog løftet noget af sløret for, hvor længe vi i Europa endnu må vente. På en pressekonference har de nemlig oplyst, at den vil komme i nogle få større lande i Europa i løbet af fjerde kvartal af Apples regnskabsår. Apple regnskabsår løber til og med september, hvorfor vi altså nok skal regne med at se de første europæiske iPhone-modeller til den tid.
Danmark er dog næppe et af disse få større europæiske lande, der først får fingre i Apples nye lækre mobil. Der vil derimod nok desværre gå op til yderligere et par måneder, før den lander herhjemme.