Opdatering klar til HTC P4350

For kort tid siden skete det for HTC TyTN. Nu sker det så også for lillebroderen HTC P4350. HTC har netop lagt en opdatering til modellen op på deres hjemmeside.

Opdatering klar til HTC P4350

Selvom det er et halvt år siden, at Windows Mobile 6 blev præsenteret af Microsoft, er der tilsyneladende stadig modeller, der kommer opdateringer til. Således er der netop kommet en opdatering til HTC’s qwerty-mobil P4350.

Med opdateringen udskiftes det nuværende styresystem Windows Mobile 5 med Windows Mobile 6, der er den nyeste version. Ud over et lidt smartere design, er f.eks. e-mail-håndtering blevet forbedret i den nye version.

For at downloade den nye opdatering, skal man registrere sig i HTC’s eClub, hvorefter opdateringen kan findes i download-sektionen. Det er gratis at registrere sig og downloade opdatering. Linket til eClub kan findes herunder.