Opdatering klar til Nokia N79

Nokia N79 er blot lige kommet på markedet. Alligevel er en opdatering med en masse fejlrettelser allerede klar til modellen.

Opdatering klar til Nokia N79

Nokia N79 er en af Nokias nyeste modeller, og den er således først kommet på markedet inden for den seneste måneds tid. På trods af den korte tid i butikkerne, er der dog allerede nu en helt ny opdatering klar til den. Og den indeholder en lang række af både opdateringer og fejlrettelser.

I den nye opdatering, der har versionsnummeret 11.049, er der blandt andet kommet en ny version af N-Gage, ligesom også Mail for Exchange er blevet opgraderet. Desuden havde modellen også en masse forskellige småfejl, som nu skulle været blevet udbedret.

Opdateringen skulle kunne findes via Nokia Software Updater, og du kan se en fuld liste over det nye, som opdateringen ellers bringer på linket herunder.