Opdatering til iPhone skuffer
20:09: Tak for nu og fortsat god aften!
20:07: Ja, det var så det. Vi havde ikke de største forventninger til lanceringen, men vi er nu stadig lettere skuffede over, at der ikke er mere indhold i version 2.1. Hvis det bare var det, var det lidt en flad omgang. Men i hvert fald bør man jo installere den nye software, der skulle blive tilgængelig på fredag.
19:57: Og det var vist det om version 2.1. Opdateringen opfyldte ikke alle vores forventninger. Intet nyt om GPS- og bluetooth-forbedringer, samt mulighed for at kunne sende MMS, uden at skulle installere et tredjepartsprogram.
19:54: Opdateringen skulle betyde færre mistede opkald, langt bedre batteritid (spændende, hvad det reelt kommer til at betyde, for iPhone har i forvejen en rigtig flot batteritid), hurtigere backup og færre nedbrud med programmer.
19:52: Jobs kalder det for en stor opdatering, der retter mange fejl i iPhone. Jamen dog, indrømmer Apple, at iPhone har mange fejl. Så har man også hørt det med!
19:50: Så er det tid til iPhone software 2.1!
19:38: Og det på kun 60 dage, naturligvis! Meget flot, men hvor mange af de programmer er så mere anvendelige end den, hvor man kan få øl i sin iPhone og skvulpe rundt med det i “iPhone-glasset”?! Nogle af spillene er dog utrolig flotte og smukt integrerede med brugerfladen i iPhone, det må man give.
19:38: Så, endelig til noget lidt mere interessant. Jobs taler om AppStore. Mere end 100 millioner downloads har der været fra Apples AppStore oplyser Jobs.
19:35: iPod Touch er blevet shinet lidt op med en bedre brugerflade og Nike+ er blevet lagt direkte ind som funktion.
19:26: Vi venter stadig på noget interessant om iPhone, men mens vi venter, kan vi fortælle at den nye Pod Nano har fået et par nye funktioner. Blandt andet kan man ryste den for at aktivere shuffle-funktionen (lyder som en indlysende opfindelse til netop den funktion) og når man drejer den, følger billedet med.
19:21: Steve Jobs taler lidt om, hvor let det er at lave playlister, men kommer nu endelig til sagen med nye iPod Nano. Den kommer i to versioner, en med 16GB til 199 dollars, små 1.000 kroner og en med 8GB til 149 dollars, cirka 750 kroner. Sidst Steve Jobs annoncerede prisen på et produkt – ja det var iPhone 3G – blev han beskyldt for bevidst at lyve. Det gjaldt naturligvis iPhone, hvor prisen, han oplyste, var uden abonnement. iPhone kunne kun købes med abonnement, så kritiske røster mente, han omgik sandheden der. Nå, men mon ikke det går denne gang, for det kan nok ikke lade sig gøre at sælge en MP3-afspiller med abonnement – ikke engang for Apple!
19:16: Jobs oplyser, at der der er mere end 65 millioner brugere af iTunes. iTunes version 8 bliver annonceret. Den får en funktion, der hedder Genius. Med den kan man flette sange sammen, der paser til hinanden, for på den måde at genopdage musik, som man havde glemt, man havde.
19:10: Steve Jobs er trådt ind på scenen, og taler om iTunes. Der er nu mere end 8,5 millioner sange, 125.000 podcast, mere end 30.000 tv-shows, 2.600 film, og måske mere interessant, hvis man ejer en iPhone, så er der mere end 3.000 programmer til netop denne telefon, samt iPod Touch.
kl. 19.01:Der er endnu ikke løftet på sløret for noget, men du kan naturligvis følge med her på mobil.nu i aften.
Mobilpriser.dk tester og anmeldeler iPhones, og alle de andre