Opdatering til Star Wars: Jedi Challenges inspireret af The Last Jedi
Augmented Reality spillet Star Wars: Jedi Challenges er netop blevet opdateret – meget passende samtidig med, at filmen The Last Jedi lige har haft premiere rundt om i verden. Udvidelsen omfatter en ny planet og karakterer fra Star Wars: The Last Jedi og er den første opdatering siden november-lanceringen af produktet.
Nyheder i Star Wars: Jedi Challenges – inspireret af The Last Jedi
Opdateringen af Star Wars: Jedi Challenges inkluderer nye lyssværdsdueller, hvor man nu kan kæmpe mod to elite ‘Praetorian Guards’ fra The Last Jedi. Det er første gang Jedi Challenges-spillere får mulighed for at kæmpe mod to karakterer på samme tid.
I The Last Jedi blev der også præsenteret en ny planet, nemlig Crait og den er også med i opdateringen med tre nye niveauer af strategisk kamp. Her skal man bekæmpe nye fjender og fartøjer, herunder den First Order AT-M6 walker.
I ‘Assault mode’ vil alle nye fjender og niveauer vil blive introduceret, herunder også ’First Order Stormtrooper Executioner’ og ’Riot Control Stormtrooper’.
Se også: Priser på AR-udstyr
Gratis opdatering
The Last Jedi-opdateringen vil være tilgængelig i Star Wars: Jedi Challenges mobil-appen til januar og opdateringen er gratis. Husk også at deltage i mobil.nus konkurrence, hvor man kan vinde den helt nye OnePlus 5T Star Wars Edition – se her, hvordan du deltager i konkurrencen. Konkurrencen om OnePlus 5T Star Wars Edition kører til og med den 12. januar 2018 klokken 12.
Se også: Nyheder om AR spil