Opera 9 til mobilen
Opera 9 er indtil videre den almindelige pc-browser. Planen er at lave en Mobile-version af denne, med alt hvad det indebærer. Opera vil udvikle den til alle platforme.
Skærmbrikker er det danske ord for widgets. Det er små applikationer der kører på skærmen. Det kan være vejrudsigter, nyheder og lignende. Dette bliver integreret i Mobile 9 versionen.
Intelligent Zoom er en anden ting fra pc-versionen. Her kan man få et overblik over en komplet webside, og zoome helt ind på specifikke detaljer.
Ligesom man kender det fra andre nyere webbrowsere, vil Mobile 9 også kunne åbne flere sider i et vindue. Man kan have flere faneblade. Det er også muligt, at se siderne i miniature-udgaver.
På sikkerhedssiden, er der pop-up blocker funktion, hvor man selv kan vælge om man vil se indholdet.
På smartphones med trykfølsom skærm, vil man kunne tage fat i en side, og rulle op og ned. Funktionen hedder Grab and Scroll
Der vil også være en password-manager inkluderet. Den kan holde styr på alle ens koder fra diverse sider på nettet.
Download-manager er en anden smart funktion. Den samler alt materiale i et enkelt vindue.
Udover alt dette, har man historie og bogmærker, samt mulighed for at sende beskeder eller emails direkte fra browser. Der er også, ligesom man kender fra pc-browsere, kommet en autoudførelses-funktion, hvor man ikke behøver at skrive hele webstedets adresse ind hver gang.
Hvornår vi ser Mobile 9 vides ikke, og indtil videre er version 8.65 den seneste smartphone-version.