Opera Mini med 255 procent flere sidevisninger
Ifølge nyeste tal fra Opera brugte mere end 23 millioner mobilejere Opera Mini til at surfe på deres mobil I marts. Det er en stigning på 12,1 procent siden februar og hele 157 procent sammenlignet med marts 2008.
Opera Mini stod for 8,6 milliarder sidevisninger i marts, hvilket er en stigning på 255 procent over det seneste år.
Opera star dog over for stigende konkurrence i takt med at brugen af mobilt internet stiger. Apples og Microsofts mobile versioner af henholdsvis Safari og Internet Explorer er blandt konkurrenterne sammen med Nokia, der bruger deres egenudviklede webbrowser. Der står dog også andre klar på sidelinjen til at springe ind og tage markedsandele, blandt andet en mobil version af Firefox og Skyfire.
Opera kan i øvrigt fejre 15 års fødselsdag i denne måned. De to norske computeringeniører Jon von Tetzchner og Geir Ivarsöy startede udviklingen af Opera-browseren i april 1994, mens de arbejdede i forskningsafdelingen hos teleselskabet Telenor.
Den mobile version af Opera kom i 2006. I dag findes der versioner af Opera til alt fra fjernsyn og settop-bokse til spilkonsoller og biler.