Opfølger til K850 med optisk zoom
Oplysningerne stammer fra The Unofficial Sony Ericsson Blog, som fortæller om den kommende ansigtsløftning af Sony Ericsson K850. Der skulle eftersigende være tale om samme slags opgradering, som vi så med K800 og K810.
Ifølge bloggen skal den kommende Cybershot-mobil være meget lig med den kommende japanske Sony Ericsson-model så mundret kaldet SO905iCS, hvad angår kameraet design og udseende.
SO905iCS er en 5-megapixelmobil i slide-format, GPS og 3 gange optisk zoom. Desuden er den udstyret med linsebeskyttelse, der aktivere kameraet, når det bliver slået til siden. Denne beskyttelse ville hjælpe stort på K850s kamera, da den ofte generes af fedtfingre og ridser.
Opgraderingen af K850 skulle gerne ske en gang maj- eller juni-måned. Det sker først dér, da Sony Ericsson K850 stadig er en ganske ny model.