Opgradering af K750i
K750i fra Sony Ericsson er nok de fleste bekendt. Vi testede den i sidste nummer af Mobil og gav den topkarakter. Vi kan dog afsløre, at der fra virksomhedens side allerede planlægges en opgradering af den populære model.
Den største ændring er ifølge websitet itavisen.no, at billedsensoren i kameraet ændres fra CMOS til CCD. De to typer af sensorer fungerer begge på nogenlunde samme måde. Det er analoge enheder, der fanger de forskellige nuancer af lyset. Nuancerne forvandles ved hjælp af en AV-forvandler (analog til digital) til digital information. CCD -sensorer er ofte er at finde i lidt dyrere kameraer og kameramobiler, mens CMOS-sensorer findes i de lidt billigere modeller. Samtidig er CCD en større batterisluger end CMOS-sensoren.
Andre ændringer er et bedre autofokus, der tager bedre billeder i mørke og desuden bliver farvekvaliteten på billederne bedre.
Forbedringerne bliver ikke lanceret i en ny model, men vil gå under samme betegnelse – blot med et prædikat, der fortæller at kameraet i mobilen er med CCD-sensor.
Opgraderingen bliver en realitet for forbrugerne denne sommer.