Opkaldsfejl: iPhone 4S taber stort til Galaxy S3
Erhvervsstyrelsen har netop offentliggjort, hvilken operatør der har den højeste fejlprocent, når det gælder opkald. Men de afslører også noget andet interessant, nemlig at iPhone 4S giver betydeligt flere fejl end Galaxy S3. De to modeller er blandt markedets mest populære telefoner.
Opgørelsen viser, at iPhone 4S i denne undersøgelse fejlede oftere end Samsung Galaxy S3 samt de to andre almindelige telefoner, som også blev brugt under testen.
De andre tre telefoner har et forholdsvis ens fejlniveau. Den nederste del af søjlerne viser andelen af afbrudte igangværende samtaler. Den øverste del af søjlerne viser andelen af opkald, hvor der ikke kunne oprettes forbindelse.
Der er i alt foretaget 1.668 opkald pr. telefon. iPhone 4S havde et fejlniveau på cirka 10 procent mod et gennemsnit for de tre andre telefoner på cirka 4 procent.
En sammenligning af de fire forskellige telefoners fejlniveau i de fire mobilnet i henholdsvis bedste og dårligste kombination af mobiltelefon og mobilnet vise, at den bedste mobiltelefon forbundet til bedste net ikke vil kunne anvendes på 9 positioner ud af 417 testede steder (Nokia1800 i TDC’s net), og at den dårligste mobiltelefon forbundet til det dårligste net ikke vil kunne anvendes på 43 positioner ud af 417 testede steder (iPhone 4S i Telenor’s net).
Seneste nyt i sagen
Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 7/5/2013 publicerede redaktionen en historie med fokus på Rabat på iPhone 5 tyder på ny iPhone – Læs videre her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..