Opkaldskrigen er for alvor i gang

Nu kommer endnu et mobilselskab på banen med et abonnement uden afgifter på opkald eller opkaldsforsøg.

Opkaldskrigen er for alvor i gang

Først var der Bibob, så kom M1 og nu vil Unotel også lege med. Det drejer sig naturligvis om abonnementer uden opkaldsafgift.

Unotel lancerer i dag et nyt mobilabonnement, som de kalder "JUSTcall", der er helt uden de normale afgifter på opkald eller opkaldsforsøg.

Unotel takserer per påbegyndt minut med en minutpris, der ligger på 69 øre, mens SMS-prisen lander på en rund 20 øre.

En konkurrent som Bibob vil til sammenligning taksere per sekund til en pris på 1 øre i sekundet, og deres SMS-pris er 15 øre per styk.