Opkoblede køer: Dødelighed kan reduceres med 80 procent

Selskabet Moocall vurderer, at deres opkoblede enhed til køer kan reducere dødeligheden blandt køer og kalve med 80 procent.

Der er mange fjollede eksempler på, hvad man kan bruge internet of things til, men heldigvis er er også fornuft at finde i galskaben. Fornuften kommer i dette tilfælde fra en måske lidt uventet kant og er noget, som man måske i skyndingen vil dømme ude som fjollet.

Men som søn af en landmand, så virker ideen faktisk god. Det drejer sig nemlig om opkoblede køer. Et selskab ved navn Moocall (rammende navn), har nemlig udviklet en lille opkoblet enhed, der skal sættes på koens hale. Enheden kan så registrere, når en ko går i gang med at kælve – altså føder en kalv.

Se også: Muligheder med Internet of things

Kan reducere dødeligheden blandt køer og kalve med 80 procent

Halen bevæger sig nemlig på en særlig måde, når koen begynder at kælve og når den opkoblede enhed registrerer disse særlige bevægelser, sendes informationen til landmandens mobil. Enheden kan også oplyse, hvor længe fødslen har stået på og landmanden kan på baggrund af den viden så vurdere, om der skal gribes ind.

Moocall vurderer selv, at dette kan være med til at reducere dødeligheden blandt køer og kalve med op til 80 procent. Selskabet oplyser, at mere end 110.000 og 50.000 køer dør hvert år på grund af fødselskomplikationer.

Se også: Nyheder om Internet of things