Oplad mobilen på stranden
Den solcelledrevne mobiloplader har en adapter til de fleste mobilproducenter og et 2500 mAh-batteri, der med lidt held rækker til to opladninger af en mobiltelefon. Opladeren hedder sjovt nok Sunny, og solcellerne oplader det indbyggede batteri, som herefter kan bruges til at oplade telefonen med normal opladningshastighed. Takket være en adapter skulle op til 98 procent af alle mobilmodeller kunne få glæde af opladeren.
Er solen ikke til rådighed, kan man oplade det indbyggede batteri med strøm på normal vis.
Bonus
Som bonus kan opladeren også bruges som LED-lommelygte – det er smart nok, hvis man hen på natten opdager, at man har glemt sin mobil på stranden.
Udover at være en bærbar energikilde, kan Sunny også være en måde at spare på energiforbruget. DRS Scandinavia har beregnet, at hvis alle mobiltelefoner oplades med solenergi, vil man kunne mindske energiforbruget svarende til en større by.
Opladeren koster 695 kroner og du kan læse mere om den hos solkongen.dk på linket herunder.