Oplåsning af iPhone 3G fanget på video
Mange har nok ventet længe på, at en oplåsningsmetode til iPhone 3G blev tilgængelig, så man ikke blev låst til en given teleoperatør. Forleden kunne hackerne fra gruppen iPhone Dev Team så meddele, at de nu havde fundet en metode, der gjorde det muligt at låse iPhone 3G op kun ved hjælp af software.
iPhone Dev Team har dog endnu ikke udgivet et program, der kan låse iPhone 3G op. Det vil de nemlig vente med til nytårsaftensdag. Til gengæld har de nu lavet en video, hvori man kan se en låst iPhone 3G blive låst op ved hjælp af deres nye software.
Du kan se videoen med oplåsning af iPhone 3G og læse mere om iPhone Dev Team ved at besøge deres blog på linket herunder.