Oplev C21 i 3mobilen i aften
Som det første band i Norden, og som et af de første bands overhovedet, kan C21 fra i aften kl 19 opleves på 3mobilen. Koncerten varer 20-25 minutter, hvor de spiller 4-5 sange og taler om dem ind imellem.
– Det bliver sådan lidt MTV Unplugged-agtigt, afslører Søren Bregendal, forsanger i C21, der er glad for at være med til at tage det første spadestik inden for denne nye måde at lave koncerter på:
– Det er en vigtig og eksklusiv service, som ikke er hørt og set før, og som skiller sig ud fra TV-et. Teknikken er stadig i opstartsfasen med de problemer der nu engang måtte være, men vi har valgt at kaste os ud i det for at se, hvad forbrugerne gerne vil have, og hvordan musikere kan brugere teknikken, fortæller en begejstret Søren Bregendal.
Koncerten er en del af den musiksatsning, som 3 kalder den mest ambitøse på mobilsiden siden iPoden.
Musiksatsningen indebærer bl.a. at man kan høre og se musik gratis på 3mobilen sommeren over – det gælder også koncerten med C21.