Oqo i ny version

Mini-computeren Oqo er blevet opdateret og har blandt andet fået større harddisk og mere hukommelse.

Oqo i ny version

Den første version af Oqo blev præsenterede for snart et år siden. Det der gjorde den speciel, var at den på trods af sit lille format, kunne køre en fuld version af Windows XP. Den nye version der kaldes Oqo 01+ har en harddisk på 30 GB. Hukommelsen er på 512 MB. Målene er de samme som den første version af Oqo, 12,5 x 8 x 2,5 cm. Størrelsesmæssigt kan den altså sammenlignes med en større lommecomputer.

Skærmen har W-VGA opløsning, altså 800 x 480 pixel. Skærmen skulle være trykfølsom og Bluetooth-funktionen er blevet forbedret og følger nu 2.0 standarden. Det er altså muligt at tilslutte andre enheder via Bluetooth eller W-LAN.

Desværre kommer Oqo 01+ til at have en pris på 1899 dollars, hvilket svarer til omkring 14600 kr. herhjemme.