Orange sætter UMTS på vågeblus

Orange sætter UMTS på vågeblus

Orange fik i år 2000 en af fire svenske UMTS-licenser. Og modsat i mange andre lande, så fulgte der ikke krav om milliardbetalinger fra staten til de fire teleselskaber, som fik licenserne.

Derimod forlangte den svenske stat, at licenshaverne skal holde sig til en tidsplan og sikre UMTS-dækning i hele Sverige.

Men Orange kan ikke leve op til kravene. Tidsplanen skrider med tre år. Og selskabet vil heller ikke dække hele Sverige med sit UMTS-net. Derfor søger Orange nu om udsættelse og mere lempelige krav hos den svenske telestyrelse.