Otte nye titler til N-Gage udviklet af Nokia
Nokia annoncerer otte nye titler til N-Gage platformen. Med genrer som motorløb og sport, strategi og rollespil vil disse otte titler udvide N-Gage porteføljen og demonstrere den avancerede teknologi og fordelene ved N-Gage Arena og mobile multiplayer features. N-Gage Arena er et globalt online community for mobile spillere, hvor medlemmerne kommunikerer og konkurrerer mod hinanden på tværs af hele verden. De otte nye titler er: Civilization®, DRIV3RTM, FIFA 2005, King of Fighters, Glimmerati, Rifts, SSX Out of Bounds og Xanadu Next.
– De sidste seks måneder har været en vigtigt periode for Nokia til at høste viden – med hensyn til platform og indhold, siger Johan Eidhagen, Marketing Manager Nordic, Nokia Multimedia. Som resultat udvider vi vores indhold ved at styrke samarbejdet med udgivere og uafhængige spiludviklere såvel som ved at udvikle og udgive titler in-house. Vores stærke 2004-2005 line-up har et bredt udvalg af genrer og tilbud, som tydeligt viser mulighederne i mobil online teknologi og N-Gage Arena.
De nye titler og detaljer om spillene blev præsenteret på et pressemøde i Los Angeles tidligere i dag.
– DRIV3R, det prisbelønnede 3D action motorløbsspil fra Atari.
– Civilization, Sid Meier’s strategiske mesterværk fra Atari.
– FIFA 2005, EA Sport’s mest virkelighedstro fodboldoplevelse med særlige N-Gage features.
– SSX Out of Bounds, EA’s adrenalinfremkaldende snowboardspil med ni originale baner for N-Gage Platformen.
– Rifts, det anmelderroste rollespil fra Kevin Siembieda bevarer Rifts-oplevelsen og tilføjer en særlig historie, multiplayer features til samarbejde via Bluetooth og head-to-head kamp via N-Gage Arena.
– King of Fighters, det første kampsportsspil fra Hudson Soft, der lader spillerne kæmpe om den ultimative fight-titel.
– Xanadu Next, det legendariske rollespil med 3D action fra Falcom.
– Glimmerati, den ultimative køreoplevelse fra Nokia.