Øv! Nexus 4 levering udsat igen igen igen igen
ØV! Så sent som i går kunne vi fortælle at LG selv meddelte at Nexus 4 ville komme til landet i næste uge, og 3 kunne fortælle at de i dag ville modtage telefonen, og begynde at sende den ud til dem der havde forudbestilt.
Nu skriver 3 dog på deres Facebookside og hjemmeside at leveringen af Nexus 4 indtil videre er ukendt, da LG har meddelt at de alligevel ikke kan levere til tiden.
3 skriver:
”Det er korrekt, at vi er blevet informeret af LG, at de ikke har kunnet levere Nexus 4 til Danmark. Vi afventer i øjeblikket, at vi får informationer fra LG, om en ny lanceringsdato. Når vi modtager denne, vil det fremgå af vores hjemmeside. Til dem af jer der har forudbestilt, vil i modtage en mail med information i løbet af dagen.”
I en kommentar til mobil.nu siger Morten Aagaard, LGs danske salgschef, at Nexus 4 er klar til levering hos 3 på onsdag.
Opdatering:
Vi har netop fået endnu en kommentar fra LG – denne gang fra Susanne Persson, PR Manager for LG i Norden. Hun tilslutter sig meldingen om, at leverancen ikke er forsinket, og fortsat ankommer til Danmark i næste uge, hvor bl.a. 3 vil modtage modellen:
"Jeg har forhørt mig med LG’s hovedkontor I Stockholm, og ifølge dem er leverancen ikke forsinket – de første telefoner kommer til Danmark i løbet af næste uge, og 3 kommer til at få en del af leverancen," fortæller Persson og fortsætter:
"Så vidt vi er informeret her hos LG, er der ingen udskydelser i leveringen af Nexus 4. I hvert fald ikke fra vores side."