Over 14 millioner Windows-mobiler solgt på 6 måneder
Det er absolut ikke konkurrence, der mangler, hvis man tager et kig på markedet for smartphones i øjeblikket. Alligevel ser Windows Mobile ud til at klare sig ganske godt. Inden for de seneste 6 måneder, er der nemlig blevet solgt hele 14,3 millioner mobiler med netop Windows Mobile som styresystem. Og Microsoft mener selv, at dette tal vil stige til 20 millioner til juni.
Microsoft fremhæver især to mobiler, som har hjulpet med at drive salget af Windows Mobile frem. Det er Samsungs Blackjack, hvis søstermodel herhjemme hedder i600, og så selvfølgelig HTC’s Touch. Begge modeller har solgt over en million eksemplarer – faktisk har HTC Touch også solgt over to millioner eksemplarer. Til sammenligning kan nævnes, at Apples iPhone er solgt i cirka 4 millioner eksemplarer, mens Nokias N95 nu har rundet 7 millioner eksemplarer.