Over en halv milliard nye abonnenter på et år

Nye undersøgelser fra '3G Americas' viser, at mere end en halv milliard nye 2G- og 3G- abonnenter er kommet til på bare ét år.

Over en halv milliard nye abonnenter på et år

En ny opgørelse fra organisationen ‘3G Americas’ viser, at der inden for det seneste år (juni 2006 – juni 2007) er blevet oprettet ikke mindre end 564,6 millioner nye abonnementer på GSM/UMTS-tjenester på verdensplan.

Ifølge Informa’s World Cellular Information Service kommer cirka 18 % af disse nye abonnementer fra den vestlige hemisfære.

På nuværende tidspunkt er der 181 UMTS (3G) netværksoperatører fordelt på 77 lande. Yderligere 72 netværk er enten planlagt, under udvikling eller i prøvekørsel. Af de 181 netværksoperatører har 131 HSDPA-understøttelse, og yderligere 80 HSDPA-netværk er planlagt.

Kun fem operatører har på nuværende tidspunkt lanceret HSUPA-netværk, som ikke alene giver hurtige download-hastigheder, men også specielt hurtigere opload-hastigheder sammenlignet med for eksempel HSDPA. Dog har mere end 130 operatører planer om at opgradere til at understøtte HSUPA, og for mange sker det i løbet af anden halvdel 2007.

Ifølge ‘3G Americas’ har 85 procent et GSM-abonnement.