Overblik: Her er alle nuværende 4G-modeller
Efterhånden som de fleste teleselskaber begynder at udbyde 4G LTE netværk, får vi heldigvis også nye modeller, der understøtter den nye type netværk. Det gælder selvfølgelig den populære iPhone 5, der dog endnu venter på en softwareopdatering fra Apple, og senest 4G-udgaven af Galaxy S3 fra Samsung.
Nu dukker der så endnu flere modeller op hos de danske teleselskaber. I hvert fald hos TDC og 3. Begge steder er det nu muligt at forudbestille Sonys Xperia V og Samsungs Galaxy Note 2. Det skal dog tilføjes, at det ikke fremgår tydeligt på TDC’s hjemmeside om deres Note 2 er 4G LTE udgaven.
Ingen af stederne er telefonerne endnu på lager, men det forventes de at komme hen mod slutningen af november. Hos 3 er der mulighed for allerede nu at bestille telefonerne, og dermed få dem hurtigst muligt efter lanceringen, hvor det hos TDC kun er muligt at komme på en mailingliste.
Priserne for de to modeller er som følger: (Opdateret med pris fra Callme)
Sony Xperia V:
– 3: Mindstepris 4368 kroner inkl. 3Fordel 15 timer (15 timer tale, 20 GB data, fri SMS/MMS) i 6 måneder.
– TDC: Mindstepris 5613 kroner inkl. Mobilpakke 2 Timer/3GB (fri SMS/MMS) i 6 måneder.
Samsung Galaxy Note 2:
– 3: Mindstepris 5288 kroner inkl. 3Fordel 15 timer (15 timer tale, 20 GB data, fri SMS/MMS) i 6 måneder.
– TDC: Mindstepris 5853 kroner inkl. Mobilpakke 2 Timer/3GB (fri SMS/MMS) i 6 måneder.
– Callme: Mindstepris 5737 kroner inkl. POW! (6 timer, 6 GB data fri SMS/MMS) i 6 måneder.