Oversigt: Her er rygterne om iPhone 5

Vi har samlet en oversigt over de mest populære rygter om iPhone 5, der måske kan tegne et billede af hvad, der bliver præsenteret i morgen.

Oversigt: Her er rygterne om iPhone 5

Den næste iPhone kommer til at have et helt nyt design. Apple brugte samme design til iPhone 4 og iPhone 4S, og nu er det altså tid til noget nyt. Der har været en række lækkede billeder, der tyder på at iPhone 5 kommer til at få en design, der minder lidt om det nuværende på forsiden, men bagsiden skal præges af et metalbørstet design og sorter kanter i toppen og bunden.

Med det nye design kommer også en ny type stik. Apple er kendt for deres 30-pin stik, men der har været rygter om at man vil bruge et mindre stik i den næste iPhone. Rygterne har gået på stik med 19, 9 og 8 pins, og senest har der været tale om at stikket er på størrelse med et Micro-USB stik og at netop denne type forbindelse rent faktisk kunne være en mulighed.

Større skærm

Apple har holdt skærmstørrelsen på 3,5 tommer siden den allerførste iPhone, og med iPhone 5 ser det ud til at man har tænkt sig at ændre lidt på dette. Skærmen rygtes til at have en diagonal på 4 tommer, og man vil angiveligt gå efter et widescreen-format i stedet for det nuværende 3:2-format.

Det betyder også at skærmopløsningen ændres. Den aktuelle opløsning på 960 x 640 pixels bliver formentlig til en opløsning på 1136 x 640 pixels, og dermed tilføjer Apple altså 88 pixels i både toppen og bunden af skærmen. Den højere skærmopløsning kan betyde at ældre apps ikke vil kunne udnytte skærmpladsen fuldt ud.

Photo:

De hidtige rygter har ikke nævnt meget omkring telefonens kamera, og vi forventer at Apple har holdt sig til samme kamera med samme 8-megapixel opløsning.

Verdenstelefon med 4G

Det er næsten stensikkert, at den næste iPhone kommer til at have LTE-understøttelse og at man dermed vil kunne være på internettet over mobilen med ekstremt høje hastigheder.

Et andet relateret rygte går desuden på at der bliver tale om en såkaldt verdenstelefon, der understøtter de forskellige typer mobilnetværk, der bliver brugt rundt omkring i verden.

At den næste iPhone får indbygget LTE kan være en af årsagerne til at batteriet bliver opgraderet en anelse. Det får først og fremmest en anelse højere spænding og kapaciteten rygtes at stige fra 1.430 mAh til 1.440 mAh, men det er formentlig ikke noget man lægger mærke til. Vi synes det er lidt skuffende, at det ikke lader til at batteriet bliver større.

Måske med NFC

Der har været en del modsigende rygter omkring NFC i den næste iPhone, og derfor kan vi kun skrive et "måske" ud for NFC i iPhone 5. Vi håber dog på at Apple tager teknologien til sig og introducerer den i deres første produkt med iPhone 5.

En anden ting, de kan introducere med den næste iPhone 5 er det helt lille nano SIM-kort. SIM-kortet er en af de komponenter i en mobiltelefon, der længe har været unødvendigt stor, og det er et af de områder, hvor man kan spare dyrebar plads under telefonens overflade.

Rygtebørsen vil vide, at Apple har haft produktionen i gang gennem et længere stykke tid nu og at man vil være klar til salgsstart umiddelbart efter præsentationen af iPhone 5 i morgen. Vi forventer at modellen vil blive præsenteret i de sædvanlige forskellige størrelser med en pris, der går fra 199 til 399 dollars inklusiv et 24-måneders abonnement. Alt tyder på at den nye model ikke vil koste betydeligt mere end den aktuelle – hvis det overhovedet bliver tilfældet.

Teknisk guf

Der har været ganske få rygter omkring selve indmaden i telefonen, men det skulle være rimelig sikkert, at den vil få en quad-core A6-processor, der grundlæggende set er baseret på Samsungs Exynos 4-arkitektur. Man vil desuden også have opgraderet mobilens arbejdshukommelse fra de aktuelle 512 MB RAM til 1 GB RAM i den næste iPhone.

Sidst, men ikke mindst, står det naturligvis klart at den næste iPhone bliver lanceret med den endelige udgave af iOS 6, og at den altså vil få adgang til alle de nye funktioner i den seneste udgave af systemet.

Vi følger selvfølgelig med i Apples præsentation i morgen, og du kan selv holde øje med vores opdateringer lige her på siden.

Efterfølgende nyt om emnet

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Redaktionen gik et skridt videre. Allerede d. 10/9/2012 fulgte vi op med en artikel med tematikken Hurra! iPhone 5 rimer på 4G/LTE til alle – Det videre forløb i sagen finder du her. Se også de seneste nyheder om emnet her.