Overskud i Nokia

Omsætningen falder, men overskuddet stiger hos finsk mobilproducent.

Overskud i Nokia

Forventningerne til Nokia er indfriet, efter regnskabet torsdag viste et overskud i andet kvartal af 2002.

I perioden april-juni er Nokias overskud blevet 882 millioner euro mod 589 millioner euro i samme periode sidste år. Omsætningen faldt til 6,9 milliarder euro fra 7,3 milliarder et år tidligere.

Alligevel faldt selskabets aktiekurs, efter informationer om regnskabet kom frem. Investorerne er nemlig skuffet over forventninger til Nokias regnskab resten af året.